Lær · Forklaret
Hvem har ansvaret, når en AI-agent laver en postering?
Udgivet 31. oktober 2026
Kort svar. Det har virksomheden. Ledelsen har fortsat ansvaret for bogføringen og kontrollerne omkring den, uanset om et menneske eller et program lavede posteringen. Hverken AI’en eller dens leverandør overtager det ansvar. I det daglige er det operatøren, der står inde for agentens posteringer: den person i virksomheden, der gennemgår agentens arbejde og godkender det.
Guiden forklarer, hvad loven siger, hvor bogføringen skal ligge, hvem der står inde for hvad, og hvordan bogføringen viser, hvem eller hvad der lavede hver postering.
Derfor kan AI’en og leverandøren ikke bære ansvaret
En AI er en maskine. Den kan ikke drages til ansvar, så ansvaret bliver hos mennesker. Når en virksomhed lader en AI-agent udføre arbejdet, bliver ansvaret hos virksomheden: Posteringerne er stadig virksomhedens posteringer, i virksomhedens bogføring.
Derfor har hver agent en operatør. Operatøren giver instrukserne, gennemgår arbejdet, træffer de faglige vurderinger og godkender.
Hvad loven siger
| Område | Hvad der gælder | Kilde |
|---|---|---|
| Bogføring og kontroller | Ledelsen har fortsat ansvaret for betryggende bogføring og kontroller, uanset om et menneske eller et program lavede en postering. | Bogføringsloven; selskabslovens §§ 115 og 118 |
| Bogføringssystemet | En virksomhed, der er omfattet af kravet om digital bogføring, fører sit regnskab i et system, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, eller i et system, hvor virksomheden selv sikrer, at kravene er opfyldt. | Bogføringslovens § 16; BEK 205/2024 |
| Hvem der bogførte | Hver bogført transaktion får initialer eller lignende på den person eller det program, der bogførte den. | BEK 205/2024 § 3, stk. 2, nr. 3 |
| Bilag | Bilaget til hvert bogført køb og salg opbevares i det digitale bogføringssystem. | BEK 1383/2023 § 1 |
| Procedurer | En virksomhed, der aflægger årsrapport, beskriver, hvordan den sikrer, at alle transaktioner bliver registreret, og at regnskabsmaterialet opbevares betryggende, og hvem der er ansvarlig. Beskrivelsen holdes ajour. | Bogføringslovens § 6 |
| AI-kompetence | Siden februar 2025 har EU’s AI-forordning krævet, at virksomheder, der bruger AI, træffer foranstaltninger for at understøtte medarbejdernes AI-kompetence. | AI-forordningens artikel 4, som ændret ved forordning (EU) 2026/1744 |
| Afgørelser om mennesker | Når en afgørelse alene træffes ved automatisk behandling og påvirker en person væsentligt, kræver GDPR reel menneskelig medvirken. | GDPR artikel 22 |
Dette er et overblik, ikke juridisk rådgivning. Læs mere om AI-forordningen i Hvad kræver AI-forordningen af en virksomhed, der bruger AI?
Hvor bogføringen ligger, når en AI laver udkastene
I Danmark skal de fleste virksomheder føre deres bogføring i et digitalt bogføringssystem: enten et, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, som dem på styrelsens offentlige liste, eller et, hvor virksomheden selv sikrer, at kravene er opfyldt. Et bogføringssystem er den software, der bogfører transaktionerne og opbevarer dem sammen med bilagene. Et AI-system, der kun læser fra det eller leverer data ind i det, er ikke selv et bogføringssystem.
Det afgørende er, hvor bogføringen ender:
| Opsætning | Er AI-systemet et bogføringssystem? |
|---|---|
| AI-systemet læser tidligere posteringer, lærer virksomhedens regler og laver udkast til posteringer i det registrerede system. En person, eller det registrerede system selv, bogfører dem. | Nej. Det leverer data ind i bogføringssystemet. Udkastene bliver først bogførte transaktioner, når de bogføres i det registrerede system. |
| AI-systemet bogfører posteringer i det registrerede system gennem systemets egen grænseflade, med bilag. | Nej. Det leverer stadig data, og det registrerede system registrerer, hvilket program der bogførte hver postering. |
| Et data warehouse, for eksempel Microsoft Fabric, modtager en kopi af bogføringen til rapportering. | Nej. Det læser en kopi; bogføringen bliver i det registrerede system. |
| AI-systemet bogfører posteringer eller opbevarer posteringer eller bilag kun i sin egen database. | Ja, som en del af helheden. Opsætningen tæller som et ikke-registreret bogføringssystem, og virksomheden skal selv sikre, at alle krav er opfyldt: felterne, kontrolsporet, sikkerhedskopier, e-fakturering og resten. |
Tommelfingerreglen: Bogføringen og bilagene ligger i det registrerede system. Alt andet må læse fra det eller levere data ind i det, men må aldrig blive stedet, hvor bogføringen føres, eller have den eneste kopi af et bilag.
Det skal I gøre, når en AI laver udkast til jeres posteringer
Bogføringssystemet er det samme, men måden, bogføringen bliver ført på, ændrer sig. Det giver virksomheden fem opgaver:
- Opdatér beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Skriv, hvordan posteringerne nu bliver lavet som udkast, hvem der godkender og bogfører dem, og hvem der ejer proceduren. Loven kræver, at beskrivelsen holdes ajour.
- Hold bilaget sammen med posteringen. Hvis AI-systemet modtager en faktura først, leverer det fakturaen ind i det registrerede system sammen med udkastet, og posteringen henviser til den.
- Behold en kontrol før bogføring. Godkendelsen, zonen “spørger først”, er den interne kontrol, der fanger fejl.
- Gem hver version af de regler, systemet lærer. Det er vores råd, ikke et lovkrav: Når hver version af reglerne gemmes, kan virksomheden forklare, hvorfor en postering blev foreslået, som den blev.
- Håndtér personoplysninger. Posteringer indeholder ofte personoplysninger, for eksempel om enkeltmandsvirksomheder blandt leverandørerne eller medarbejderes udlæg. At analysere dem er behandling efter GDPR, så virksomheden skal have et behandlingsgrundlag og en databehandleraftale med leverandøren.
Hvem står inde for hvad
| Rolle | Hvad de står inde for |
|---|---|
| Ledelsen | At bogføringen og kontrollerne er betryggende, også det arbejde, en agent udfører |
| Operatøren | De trin, operatøren godkender, og hvilke trin agenten må tage på egen hånd |
| Medarbejderne, der arbejder med agenten | At de bruger den inden for reglerne og siger til, når noget ser forkert ud |
| Den, der bygger eller leverer agenten | Det, aftalen med virksomheden siger; posteringerne i bogføringen er fortsat virksomhedens |
Fire ting, der bærer ansvaret
- Adgang, som virksomheden styrer. Agenten kan kun læse og gøre det, opgaven kræver, og virksomheden kan altid trække adgangen tilbage.
- Guardrails, der holder. Regler og grænser, som en kontrol uden for agenten håndhæver, for eksempel et maksimalt beløb eller konti, agenten ikke må bogføre på. Læs Hvad er guardrails for en AI-agent, og hvem håndhæver dem?
- Mennesker, der forstår systemet. Operatøren og medarbejderne ved, hvad agenten gør, hvor den kan tage fejl, og hvordan den bliver rettet.
- En logbog over det, der er sket. En fortegnelse over hvert trin, dets kilde og dets godkendelse, som en revisor eller bestyrelsen kan læse.
Hver postering viser, hvem eller hvad der lavede den
For hver postering skal bogføringen og logbogen vise:
- Hvem eller hvad der lavede den. Loven kræver initialer eller lignende på den person eller det program, der bogførte hver transaktion. Derfor arbejder agenten under sin egen bruger i bogføringssystemet, aldrig under en medarbejders login, så dens posteringer er markeret som agentens.
- Kilden. Fakturaen, kvitteringen eller filen, posteringen bygger på.
- Reglen. Hvilken regel eller hvilket opslag i virksomhedsordbogen agenten brugte.
- Godkendelsen. Hvem der godkendte den, eller at den kørte i “handler selv” efter en regel, operatøren har sat.
- Tidspunktet. Hvornår den blev foreslået, godkendt og bogført.
Med de fem oplysninger kan enhver følge en postering tilbage til kilden og til den person, der stod inde for den.
Det er sjældent et krav at godkende hver postering
Loven kræver sjældent, at et menneske godkender hvert eneste resultat. De fire ting ovenfor bærer ansvaret. Hvilke trin et menneske godkender, besluttes trin for trin med de tre godkendelseszoner, og nogle trin, for eksempel betalinger, går altid til operatøren. Læs Hvornår må en AI-agent handle på egen hånd?
Kilder
- Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022, §§ 6, 9 og 16
- BEK 205/2024 om krav til digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret, §§ 1-3
- BEK 1383/2023 om pligt til opbevaring af bilag i et digitalt bogføringssystem, § 1
- Erhvervsstyrelsen: vejledning om bogføringsloven og om ikke-registrerede systemer
- Selskabslovens §§ 115 og 118
- EU’s AI-forordning, forordning (EU) 2024/1689, artikel 4, som ændret ved forordning (EU) 2026/1744
- GDPR, forordning (EU) 2016/679, artikel 22
Ikke juridisk rådgivning.